tirsdag den 8. januar 2013

Hummus


Efter at have brugt det meste af eftermiddagen på at forberede mig til endnu en eksamen ( - høres der et lille 'suk' her?), gik jeg død ved 18-tiden, og har siden kæmpet med at motivere mig selv til at give det en ekstra skalle efter aftensmad. Uden held. Så efter at have siddet uden at få lavet noget fornuftigt i de sidste par timer, må jeg erkende at det nok ikke bliver til mere i dag. I stedet har jeg nu smidt mig på gulvet foran min computer (og fjernsyn), med en kop kaffe (koffein-fri!!) - og tilladt mig selv at hygge lidt med bloggen, og vil nu give jer min version af en sund hummus...


For et par måneder siden eksperimenterede jeg med at lave min egen hummus. Efter et par forsøg fandt jeg frem til en, som jeg kan stå inde for :-)


Ingredienser:

300 g. kogte kikærter
1-1½ dl. yoghurt (alt efter ønsket konsistens)
3 hvidløgsfede
1 spsk. olivenolie
1-2 tsk. salt
(karry :-))

Fremgangsmåde: 

  1. Kikærterne sættes i blød natten over, og koges efterfølgende som anvist på pakken ( - og lidt til... - det gør ikke noget at de er kogt ordentligt igennem)
  2. De kogte kikærter afkøles
  3. Kikærter, yoghurt, hvidløgsfede og olivenolie blendes sammen (brugte selv stavblenderen, hvilket virkede fortrinligt!)
  4. Smag til med salt og tilsæt evt. en smule karry eller andre krydderier
  5. Voila!

Det kan nævnes at hummusen smager fantastisk sammen med saltede hasselnødder!

Tidlig sovetid til mig i dag, og endnu en dag i morgen med... ja, 'study, study, study' ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...