lørdag den 31. januar 2015

Nøddesmåkager

Jeg vågnede tidligt i dag. Faktisk til normal hverdagstid. Det gjorde jo selvsagt at formiddagen blev lang - og jeg 'fes' rundt i hele hytten, og kunne ikke finde ud af, hvilken en af mine små projekter jeg skulle sætte igang - så jeg smuttede i køkkenet, åbnede min opskriftsbog, og faldt over disse nemme småkager, som jeg bagte og nu deler med jer. 


Det skal du bruge:

250 g. valnødder, mandler, hasselnødder, pekannødder (eller hvad du nu ellers har)
En lille dl. tørrede frugter (det er en forel at bruge enten rosiner eller dadler, da de er ret fugtige - jeg lavede mine med et par abrikoser også)
Ca. 1 dl. ahornssirup (afhænger af, hvordan dejen arter sig)
75 g fuldkornsspeltmel
Ca. 2 spsk hørfrø (knuste)
Evt. vanillesukker
Et nip salt

Sådan gør du:

1. Hak nødderne fint (jeg bruger min minihakker)
2. Knus hørfrø (også i minihakkeren)
3. Blend/hak de tørrede frugter. 
4. Bland alle ingredienser i en skål. 
5. Form dejen til små kugler (en god teskefuld passer - jeg fik 40 kager i det hele). Dejen er ikke særlig sammenhængende, så det kan måske være lidt bøvlet :)
6. Tryg kagerne flade med en gaffel. 
7. Bag kagerne v. 175 grader i ca. 10-12 minutter. Vær opmærksom på bunden. - det går pludselig stærkt!
8. Tag kagerne ud og læg den på bordet. De er ikke hårde når de kommer ud af ovnen, men bliver det når de er fuldstændigt afkølede.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...